Derfor får du stoppet næse

Når vinteren nærmere sig øges hyppigheden af forkølelse enormt. En  af de mest almindelige og mest irriterende symptomer er uden tvivl næsestop. Læs her, hvorfor du får stoppet næse.

Hvert år påvirker forkølelse millioner af mennesker over hele verden og er ofte årsag til fravær fra arbejde. Forkølelsen er en betændelse i de øvre luftveje og kan forårsages af en lang række vira. Der er tre årlige perioder med den højeste forekomst: begyndelsen af skoleåret, midten af vinteren og foråret.

I kolde måneder øges risikoen for forkølelse, da man her opholder sig længere tid i lukkede samt dårligt ventilerede og tørre rum. Virus overføres ved kontakt med inficerede genstande eller gennem spyt, der frigives, når man taler eller nyser, hvilket gør denne sygdom meget smitsom. Inkubationsperioden, som normalt varierer mellem 24 og 72 timer, definerer alvorligheden af forkølelsen.

Kulde giver ikke stoppet næse

Kulde i sig selv fører ikke til forkølelse. Imidlertid falder temperaturen i næseslimhinden, hvilket letter indtrængen af vira i kroppen. Overdreven træthed og følelsesmæssig stress  er andre faktorer, der øger risikoen for infektion.

Mange mennesker tror, at næsen er tilstoppet på grund af overskydende tykt slim, men denne påstand er ikke rigtig. Overbelastning i næsen kan forårsages mange gange af de samme faktorer, der forårsager en løbende næse, herunder forkølelse, allergi, bihuleinfektioner og influenza.

Sådan virker din næse

Næsen udfører en række funktioner, herunder filtrering, befugtning og opvarmning af den indåndede luft samt forhindrer indtrængning af vand i kroppen og kondensere det fra den udåndede luft. Derudover er næsen den første immun-barriere samt lugtesansorgan og fungerer, som en akustisk resonansboks for stemmen.

Næsen består af to næsebor adskilt af et – hvad der så fint hedder –  osteokartilaginøst septum, som populært sagt er et stykke brusk. Brusken danner en slags ventil, der kan begrænse luftstrømmen. 

Næseslimhinden ændres i størrelse i henhold til omstændighederne med kulde, varme eller fysisk træning og ændrer dermed den nasale aerodynamiske modstand. Tilstoppede næsebor er ikke blot irriterende, men gør også vejrtrækningen mere eller mindre vanskelig. Således for eksempel hos nyfødte, der har tendens til at trække vejret gennem deres næse, kan næsestop forstyrre deres amning, hvilket kan forårsage livstruende åndedrætsbesvær.

Overbelastning i næsen kan forstyrre hørelse og taleudvikling. Betydelig overbelastning kan forstyrre søvn, føre til snorken og også være forbundet med episoder med åndenød under søvn, bedre kendt som obstruktiv søvnapnø. I de fleste tilfælde skyldes nasal obstruktion en betændelse i næseslimhinden forårsaget af en viral proces, som det ofte forekommer i forkølelse.

Stoppet næse og forkølelse

Når vira forekommer i slimhinderne – især i næsepassagerne – udvides blodkarrene og forårsager hævelse. Hindringen er endnu større, når hævelsen kombineres med tilstedeværelsen af slim.

En af de mest almindelige komplikationer af forkølelse og derfor stoppet næse er bihulebetændelse, som består af betændelse i slimhinden i bihulerne. De vigtigste kendetegn ved denne sygdom er smerter, som kan være næse-, ansigts- eller direkte hovedpine.

Den farmakologiske behandling af næsestop er baseret på brugen af medicin, der lindrer symptomerne, dvs. forbedrer permeabiliteten af slimhinderne. Til dette formål anvender man som oftest næsespray.

Generelt foretrækkes anvendelsen af næsespray, da de har en hurtigere behandling af tilstoppet næse og med færre bivirkninger end andre produkter. De er også meget effektive til at lindre overbelastning om natten.